Referat fra Generalforsamling 2026

Foreningen Huset40

Hovedgaden 40, 4654 Faxe Ladeplads

Torsdag d. 26/2 kl. 19:30

 

Dagsorden

  • Valg af dirigent, 2 stemmetællere og 1 referent.

Bestyrelsen foreslår Marianne Bøyesen som dirigent. Vedtaget

Erik Sørensen og Uffe Andersen blev valgt som stemmetællere

  • Formanden fremlægger bestyrelsens beretning for det forgangne år: Se bilag. Vedtaget
  • Det reviderede regnskab og budget for det kommende år.

Fremlagt af revisor Ib Schwensen. Vedtaget

  • Fastsættelse af kontingent. Vi bibeholder 150 kr. årligt. Vedtaget
  • Behandling af indkomne forslag. Der er ikke modtaget forslag.
  • Valg af formand: Jan Kjærgaard blev valgt.
  • Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år vælges i lige år, kasserer for 2 år vælges i ulige år.
  1. Arne Møller blev genvalg
  2. Susanne Ravn blev valgt
  3. Jytte Sørensen blev valgt (på valg i ulige år)
  • Valg af 2 suppleanter for et år:
  1. Ulla Rasmussen blev valgt
  2. Michael Bjørnbo Andersen blev valgt
  • Valg af 2 bilagskontrollanter for et år, blev valgt.
  1. Annelise Hoffmann
  2. Lotte Sommer

                 

 

 

                                                                                                                                                                      

 

 

 

Generalforsamling 2026.

Formandens beretning Huset40

 

Kære alle medlemmer og bestyrelse

Når jeg ser tilbage på rejsen med Huset40, fyldes jeg med både stolthed og glæde. Britt og jeg gik sammen med Bent Bertram ind i projektet i 2013 – og vi overtog et hus, der skulle blive til meget mere end mursten og værelser. Det blev til et samlingspunkt for hele byen.

Byens borgere købte folkeaktier, der gav os midler til maling, værktøj og materialer. Sammen rev vi ned, byggede op og skabte et Forsamlings og Medborgerhus i Faxe Ladeplads der også i høj grad rummer kulturelle aktiviteter. Alt blev gjort fra bunden af en flok lalleglade amatører – og det er netop det, der gør historien så smuk.

Vi prøvede os frem: B&B blev testet, men viste sig ikke at være vejen. Til gengæld blev klubværelsesudlejningen en succes, og koncerter, foredrag og arrangementer kom til at blomstre. I bestyrelsen har vi altid haft en aftale: en idé er aldrig et nederlag, men en modig bedrift. Og gennem disse bedrifter har vi løftet Huset fra ingenting til et levende hus fyldt med aktiviteter.

 

Oplevelser og minder

Som formand har jeg haft fornøjelsen af at stå for koncerterne og bygningen. Det har været en rejse fyldt med musik, møder med dygtige kunstnere og hyggelige stunder. Jeg har set køkkenet udvikle sig til et brugervenligt rum, en bar vokse frem i kælderen fra ingenting, et billardbord blive manøvreret ind gennem et kældervindue, og en bardisk opstå af et gammelt egetræsoverskab på fire mursten.

Arbejdsdagene – 1 til 3 gange om året – har været nogle af de bedste oplevelser. Her har vi knoklet sammen, grinet sammen og skabt resultater, der stadig står i dag. Tak til alle jer, der har givet en hånd.

 

Bestyrelsens resultater i 2025

  • Ny tagsten på taget (vandindtrængen bag skab på 1. sal)
  • Væg bag skab på 1. sal behandlet og malet
  • Ny tørretumbler i kælder (købt i Faxe)
  • Ny dørpumpe sat i dør fra køkken til bagtrappe på 1. sal
  • Rist til vask i køkkenet
  • Kalkanlæg opsat til kaffemaskinen
  • Nyt blandingsbatteri på badeværelse på 1. sal
  • Pumpe til varmt vand udskiftet
  • Ny emhætte opsat af elektriker
  • Ny lås i gæsteværelset og skab
  • Klaver solgt
  • Bar beklædt med akustikplader
  • Værelse 8 altan repareret

 

  • Varmt vand på badeværelse repareret (virker pr. 15/7 2025)
  • Hylde skåret til i køkkenet af tømrer
  • Flaskekøleskab i Strandbaren udskiftet (okt. 2025)
  • Carporttag opsat over gårdhaven (okt. 2025)

 

Min afsked som formand

Jeg ser glad tilbage på min tid i Huset40. Det har været fyldt med glæde, hårdt arbejde og masser af energi. Nu er der kommet nye kræfter i bestyrelsen – dygtige folk med mod på udvikling og en dejlig samarbejdsånd. Derfor er tiden kommet til, at jeg trækker mig tilbage som formand og nyder min fritid på en anden måde. Mit helbred er ikke som for 13 år siden, og jeg trænger til lidt ro.

 

Afslutning

Held og lykke med Huset40 – pas på det, brug det, og vær med til at udvikle det i fremtiden. Huset fortjener at leve videre med jer som brugere, tovholdere og beslutningstagere.

Med festlig hilsen
Almer Simonsen